Dental Savings Club skifter repræsentant i Skandinavien

 

DentaNets samarbejdspartner, Dental Savings Club Scandinavia, skifter repræsentant i Danmark.

Det betyder, at der både er nyt telefonnummer og webside.

 

Press release:

Notice to the Customers of Dental Savings Club Scandinavia,

Dental Savings Club Scandinavia has been successfully helping dentists to reduce their overhead costs for the past several years.  Dr. Kim Sperly has been instrumental in the launch of DSC in Scandinavia and the excellent growth that we have achieved.

Dr. Sperly has indicated that there are personal matters that require his full and undivided attention at this time, and that he can no longer continue to represent Dental Savings Club in Scandinavia. We wish him all the best and good success in his future endeavors.

 

Our new phone number is:

36 94 63 22

You can reach me personally at chadi@dscscandinavia.com or by phone at  36 93 46 96.

 

You can continue to purchase all Dental Savings Club Scandinavia products and to rely faster deliveries from what your experienced in the past from our expert staff at the new Dental Savings Club Scandinavia website: www.dscscandinavia.com

Access all Dental Savings Club Scandinavia products, images and other related information with just one click.

 

Yours truly,

Chadi Saade

President, Dental Savings Club International

 

Nyt IA Brush-Up kursus

Så har vi igen fået et Brush-Up kursus stablet på benene.

Kurset henvender sig både til dem, som allerede er kommet i gang eller stadig venter på “den rigtige case”. Det anbefales stærkt at medbringe potentielle cases, som I kan få vurderinger af.

Det afholdes i København, torsdag d. 15. marts på Radisson Royal Hotel inde midt i byen.

Det løber fra kl. 16.30-21.00 og deltagergebyret er kun 1.375,- pr. pers. inkl. aftenanretning.

Kurset tager udgangspunkt i formiddagsprogrammet fra certificeringskurset og det vil selvfølgelig indeholde det seneste materiale, der er kommet til.

Der vil være masser af mulighed for at stille spørgsmål.

For tilmelding til Inman Aligner Brush-up kursus og mere information  klik her.

Inman Aligner Study Groups oprettet

DentaNet har for at understøtte udviklingen og erfaringsudvekslingen omkring Inman Aligner nu oprettet Inman Aligner Study Groups.

Mødestruktur
Grupperne kan består af op til 5 personer og mødes ca. 3 gange i året i et par timer og følger alle en fast mødestruktur:
  • Valg af sekretær til notering af spørgsmål og referat (går på skift)
  • Fremlægning og fælles evaluering af potentielle cases
  • Fremlægning og fælles evaluering af igangværende cases
  • Fremlægning og fælles evaluering af afsluttede cases
  • Spørgsmål til Tif, James, Tim og Lennart
  • Frit Emne
  • Valg af frit emne til næste møde og valg af ansvarlig for gennemførelse
  • Dato og sted for næste møde – typisk 3-4 måneder frem
Punktet “Frit Emne” kan eksempelvis omhandle:
  • Brug af forum (Gennemgang ved DentaNet)
  • Besøg fra Esbjerg Laboratorium
  • Brug af clear aligner
  • Brug af expander
  • Progressiv IPR – hvor lidt eller hvor meget
  • Markedsføring og patientinformation

DentaNet eller Esbjerg Dentallaboratorium bistår gerne med relevant viden og besøg på møderne og deltager på første møde.

Vil du også være med?
Ønsker du at deltage i en gruppe eller høre om andre er interesseret i at oprette en gruppe, så kontakt Peter: pg@dentanet.dk

Grafisk fordelte Inman Aligner Study Groups og medlemmer:

IASG Aalborg:
Bo Bentsen (Ansvarlig)

Søren Bannebjerg

IASG Aarhus
Pernille Aabel (Ansvarlig)

Mette Lyck

IASG Sønderjylland
Rikke Bjerregaard (Ansvarlig)

Lars Korsgaard

Lise Gerdes

IASG Lyngby/København
Carsten Blok (Ansvarlig)

Ulla Lyngskov

Birgit Uhrbrand

Flot anerkendelse til James Russell

De fleste fra Inman Aligner kurset har mødt James Russell eller også set ham i nogle af BBC’s programmer “Krop umulig”, hvor han udfylder rollen som ekspert.

Det engelske magasin “Journal of Private Dentistry” afholder hvert år en afstemning “Private Dentistry’s Elite 20″ blandt alle de engelske tandlæger, hvor de kan afgive en stemme på, hvem de synes, der er den mest indflydelsesrige tandlæge i landet.

Dr. James Russell

I år blev listen toppet af James, som jo desuden kommer på DentaNet Symposium og holder indlægget “Minimal and No-prep Ceramics”

Tif Qureshi blev nr. 3 og Tim Bradstock-Smith blev nr. 16 på top 20 listen.

Der skal lyde et stort tillykke med de flotte placeringer til vores engelske venner.

 

 

IA-Indlæg på dansk til KA og TP til DentaNet Symposium

Udover et stærk fagligt program til tandlægerne på DentaNet Symposium, har vi i år også valgt, at lave to programmer særskilt til henholdsvis tandplejere og til klinikassistenter.

 

Begge programmer indeholder et indlæg om Inman Aligner behandlinger målrettet den pågældende stilling. Det er tandlæge Lennart Jacobsen, som informerer teamet om, hvad behandlingen går ud på og kommer med gode tips.

Tanken er, at teammedlemmer i langt højere grad bliver klædt på til at besvare spørgsmål fra patienterne, så dialogen omkring behandlingen også kan foregå i venteværelset og/eller receptionsområdet.

 

Desuden kommer Dr. James Russell og den meget dygtige tekniker Rob Lynock og snakker om “Contemporary Minimal and No-prep Ceramics”. Det er et meget værdifuldt supplement at kunne, når du først har brugt Inman Aligneren til at regulere tænderne, idet du med meget få og minimale indgreb kan skabe et smukt, smukt resultat for din patient.

 

Du kan se hele programmet for DentaNet Symposium, der afholdes 3.-4. februar her.

Husk desuden, at der er deadline for at komme med til den laveste kursuspris for alle teammedlemmer d. 1. december – på tandlægesiden alene er det en besparelse på 2.000,- kr.

Ansigtsløft til Nyhedsbrevet

Det elektroniske nyhedsbrev har fået et ansigtsløft. Det er blevet mere brugervenligt og det er lettere at få et overblik og mere information om de enkelte og tidligere nyheder.

Dugfriske nyheder til Nyhedsbrevet indeholder kun relevante informationer og udsendes, når der er grundlag for at komme med god og essentiel information.

Er der flere fra klinikken eller andre kollegaer, der ønsker at melde sig på nyhedsbrevet, kan det gøres her:

 

 

Det er selvfølgelig muligt til hver en tid at framelde sig nyhedsbrevet, hvis man måtte ønske dette.

Motiverende Patienttilfredsanalyser på egen klinik

Oven på de højtevaluerede ”Klinik – Kend din Patient” gå-hjem-møder i foråret opstod et behov fra deltagerne omkring let og korrekt at få lavet de spændende og motiverende Patienttilfredshedsanalyser.

Dem tilbyder Isodent, der normalt tager sig af hele ISO-certificeringer, nu særskilt uden for selve ISO-forløbet.

Klinikken får dermed et godt redskab til at klarlægge, hvordan I klarer Jer på de meget afgørende parametre:

  • Tillid
  • Service
  • Information om behandlingsmuligheder

 

Vi ved fra DentaNets Patientanalyse, at patienterne lægger absolut størst vægt på de disse tre parametre, og vi ved også, hvordan det er muligt at måle på dem.

Klinikken får med en Patienttilfredshedsanalyse mulighed for at få viden og overblik over, hvad I gør godt og hvor der er plads til
forbedringer.

Gør I noget ved det, så er resultatet:

  • Endnu større patienttilfredshed
  • Øget tillid
  • Fokus på patienternes behov
  • Mulighed for at opfange uheldige og ellers usynlige ”turn-offs”

 

Ved at lade Isodent tage sig af at gennemføre PatientTilfredshedsAnalysen sikres klinikken:

  • Et validt og korrekt beregnet resultat
  • Uafhængighed og dermed ingen inhabilitet og igen mere korrekt resultat
  • Komplet rapport på ofte mellem 10-20 sider
  • Minimalt forbrug af tid til forberedelse og gennemførsel. Den korrekte og tidskrævende rapportering klarer Isodent, og dermed er der tid til at have patienter og lave omsætning
  • Størst mulig sikkerhed for anonymitet i forhold til patienterne
  • Alt i alt en yderst professionel tilgang til et meget afgørende værktøj i klinikkens stræben efter endnu mere tilfredse patienter

 

Vil I høre mere eller bestille et analyse-forløb så kontakt:

Svend Rosendahl fra Isodent på: 61 77 76 05 eller Peter fra DentaNet på: 314 313 21

 

Hele forløbet er tilmed lavet til en fast lav pris, så I også har overblik over dette, inden I går i gang.

 

Stor tilslutning til DentaNet Symposium 2012 i februar!

Selvom der umiddelbart er god tid til februar, så er der allerede nu samlet over 100 tilmeldinger til DentaNet Symposium!

Det afholdes fredag og lørdag d. 3.-4. februar 2012 (uge 5) i København.

 

Udover det sædvanlige stærke program til tandlægerne, har vi i 2012 også sat fokus på, at der om fredagen er særskilte programmer til henholdsvis tandplejere og klinikassistenter. De er meget billigt prissat og fokus er i begge tilfælde: Arbejdsglæde, tillidsskabende omgang med patienterne og værdiskabelse for klinikken som helhed.

Det giver mulighed for at opgradere personalet, samtidig med, at tandlægen alligevel er på kursus. Dermed rives der ikke flere dage ud af kalenderen til efteruddannelse end højst nødvendigt.

…..Ken Harris……………James Russell………….Rob Lynock……………Giano Ricci…….

 

Som sædvanlig er der også stort netværksarrangement om fredagen ink. Gallamiddag. Talerne deltager som sædvanligt, og det opfordres til, at hele klinikkens team deltager i denne gode mulighed for at møde en masse nye mennesker.

 

Læs mere om det tandlægefaglige program herunder. De to programmer for tandplejere og klinikassistenter kan ses ved at trykke på linket i menuen til højre.

 

Om det faglige program

Programmet er af sædvanlig høj kvalitet, og der er igen i år lagt i ovnen til et stærkt behandlingsfagligt program.

 

Fredag siger vi velkommen til Dr. Ken Harris, der tager turen fra England, hvor han i øjeblikket er en af de mest efterspurgte talere.

Indlægget spænder lige fra de på overfladen nemme, men komplekse behandlinger, til meget omfattende æstetiske behandlinger, og hvordan du succesfuldt  behandlingsplanlægger disse fra start til slut.

 

 

Lørdag formiddag fortsætter vi i tråd med ”minimal invasive” konceptet med et for mange velkendt ansigt i form af Dr. James Russell fra Straight Talks/Inman Aligner samt et scoop på teknikersiden, Rob Lynock.

James og Rob leverer et fremragende ”tandlæge-i-samarbejde-med-teknikker”-indlæg.

De gennemgår ”Minimal and No-preps Ceramics”, hvor du med meget skånsomme indgreb kan lave nogle fantastiske æstetiske løsninger for patienten.

 

 

Lørdag eftermiddag afslutter Dr. Giano Ricci med ”rød kirurgi”.

Med et arsenal af veldokumenterede behandlingstyper guider den rutinerede italiener dig igennem, hvordan du sikrer dig det smukkeste resultat i forhold til gingiva både omkring naturlige tænder og implantater.

 

Læs mere om indlæggene her til højre og se desuden programmerne for hhv. tandplejere og klinikassistenter.

 

Deltagergebyrer og tilmelding

 

Priser er inkl. moms.

 

Deltagere fra klinikker, der ikke er medlem af DentaNet tillægges 500 kr. på nær ved netværksmiddagen.

 

Inden 1. december 2011

Tandlæge-Symposium: 7.600,-

Tandplejer-Symposium: 3.400,-

Klinikassistent-Symposium: 1.900,-

Netværksarrangement og Gallamiddag fredag: 1.000,- uanset stilling

 

Efter 1. december 2011

Tandlæge-Symposium: 9.600,-

Tandplejer-Symposium: 3.900,-

Klinikassistent-Symposium: 2.200,-

Netværksarrangement og Gallamiddag fredag: 1.000,- uanset stilling

 

Fakturering sker først januar 2012.

 

Husk endelig netværksmiddagen, hvor talerne som sædvanlig deltager. Prisen er fast 1.000,- uanset, hvornår og hvem der tilmeldes.

 

Tilmelding til det hele kan foretages her

 

Jeg glæder mit til at se nye som tidligere deltagere til to dejlige dage i højt fagligt og hyggeligt selskab med masser af networking!

 

Mange hilsner

Peter

DentaNet samarbejder med Ungdommens Røde Kors

Hjælp udsatte børn i Danmark – uden at du selv skal betale…

Skrevet af Ungdommens Røde Kors til DentaNets medlemmer


DentaNet har indgået et samarbejde med Ungdommens Røde Kors omkring deres vigtigste mærkesag; at hjælpe udsatte børn og unge i Danmark. Vi har 60.000 af dem herhjemme! Vi har valgt at kommunikere dette budskab ud til jer i håb om, at I også vil være med på kampagnen.

Samarbejdet vil dels styrke jeres – og vores – sociale profil og dels appellere til den brede kundemasse. Men vigtigst af alt; det vil give rigtigt mange udsatte børn og unge i Danmark en lysere fremtid.

Helt konkret, så kommer Ungdommens Røde Kors (URK) sidst på året ud med nogle superfede armbånd til både mænd og kvinder. Både design og kvalitet er uovertruffen og kan tilbydes til jeres patienter for kun 40,- kr., så de vil sælge sig selv.

For hvert solgt boks med 25 armbånd er I med til at gøre en stor forskel for ca. 60.000 udsatte danske børn og unge. Boksene (20x10x13cm) placeres de steder, hvor de giver bedst mening for en god dialog med jeres patienter.

I bestiller jeres bokse direkte hos Ungdommens Røde Kors og de sørger for at sende dem til jeres adresse. Det eneste, I skal gøre, er at sætte kasserne på skranken.

 

Sådan gør I rent praktisk, hvis I vil være med til at støtte op:

En kasse indeholder 25 armbånd a 40,- kr. = 1.000,- kr., som I lægger ud. Når kassen er solgt beholder I de 1.000,- kr., som armbåndene indbringer og de bliver derved omkostningsfri.  Hvis I ikke får solgt alle sammen, så er risikoen blot, at I dækker resten ind, hvilket vi håber I selvfølgelig er med på i den gode sags tjeneste.

Kampagnen starter d. 1.december og der er mulighed for genbestillinger, så længe lager haves.

Bestilling af armbånd på telefon 3537 2555 eller mail bestilling på info@urk.dk

Skriv ”armbånd” i emnefeltet og firmanavn, telefon, leveringsadresse, antal kasser og kontaktperson i mailen, tak.

Vi glæder os til at høre fra jer. Husk det bedste her i livet er at hjælpe andre!

De studerende på Aarhus Tandlægeskole får glæde af DentaNet

Når du fremover går på kurser i DentaNet-regi, vil du muligvis kunne møde nogle af Danmarks fremtidige tandlæger, dvs. mulige købere af Jeres klinik eller potentielt ansatte samt fremtidige kollegaer.

DentaNet har lavet en aftale med de studerende på Aarhus Tandlægeskole om, at de kan deltage på DentaNets kurser, hvis der er plads og til en stærkt reduceret studenterpris. Aftalen gælder som et sponsorat for de studerende.

 

Tanken bag aftalen er, at de studerende kan komme ud og få kontakt med “livet efter studierne”, men i høj grad også kan blive inspireret i deres studie ved at få adgang til nogle af verdens bedste talere.

 

Samtidig håber jeg også på, at de studerende må trække på medlemmernes erfaring og på den måde har en langt bedre idé og realistisk forestilling om, hvad der “rammer” dem, – især på mh. videreuddannelse, når de er færdig med Tandlægeskolen.

 

Tag godt imod dem, når I støder på dem!

Nye Inman Aligner kursusdatoer

Efterhånden har over 230 danske tandlæger inderfor det seneste halvandet år taget Inman Aligner Certificeringskurset.

Vi har nu to nye datoer på plads i de travle underviseres kalender:

 

Kombinér kurset med en juletur til Oslo – kurset foregår fredag d. 9. december 2011

Fredag d. 16. marts 2012 i København – meget af undervisningen vil foregå på dansk

 

Læs mere og tilmeld dig her, hvis du ikke allerede har kurset

 

Husk desuden, at der på DentaNet Symposium i uge 5, 2012 er et indlæg vedr. Inman Aligner målrettet henholdsvis klinikassistenter og et til tandplejere.

Patientsamtykkeerklæring til Inman Aligner

Vi har nu fået lavet en standard patientsamtykkeerklæring, som du kan gøre brug af, når du skal foretage Inman Aligner behandlinger.

 

Samtykkeerklæringen har været igennem DentaNets advokat, men det er selvsagt på eget ansvar, at I bruger den.

 

Den er desuden kun møntet på Inman Aligner behandlinger og bør på ingen måde bruges som en generel samtykkeerklæring.

 

Er du interesseret i at få den tilsendt i word-format, så I kan rette til med klinikkens navn og behandlere, så skriv til Peter på pg@dentanet.dk

 

Desuden henviser vi til Sundhedsstyrelsens generelle vejledninger omkring patientsamtykkeerklæringer, hvor uddybende vejledning kan findes: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=21076

Danske Inman Aligner Study Groups

 

Har du lyst til at være med i en dansk Inman Aligner Study Group, hvor I mødes ca. 3 gange i året og diskuterer cases og udveksler erfaringer?

 

DentaNet tager nu de første skridt til at oprette Inman Aligner Study Groups i Danmark. Som udgangspunkt vil en gruppe bestå af 4-5 medlemmer.
Her vil det være muligt a udveksle erfaringer med hinanden og på den måde se, vurdere og følge flere cases, end man ellers blot får igennem sine egne hænder.

 

Det vil være nogle faste og korte mødestrukturer, så alle grupperne fungere nogenlunde ens. Det vil ofte være muligt, at få en teknikker til at komme på besøg og komme med sine input og ligeledes ping pong’e den vej rundt og få det aspekt med.

 

Det vil blive valgt nogle ansvarlige for grupperne hvert år, og møderne vil foregå på skift på de forskellige medlemmernes klinikker. Alle disse praktiske ting er DentaNet med til at sætte op, når en gruppe starter og følger ligeledes op på det løbende.

 

I grupperne vil det også være naturligt at kunne fremsætte ønsker til support, hjælp mv. Disse ting vil DentaNet være med til at bringe videre til England og få fulgt op på.

 

Vil du være med i en gruppe, så skriv til Peter på pg@dentanet.dk. Herefter sætter vi nogle grupper sammen, når der er nok personer. Skriv også gerne, om du evt. kunne tænke dig at starte som ansvarlig for en gruppe.

Gode erfaringer med finansiering til patienter i krisetider

Vi har sammen med vores samarbejdspartner inden for finansiering af tandbehandlinger, SparXpres, inden for det sidste 1½ år oplevet, at langt flere patienter beder om en løsning på den økonomiske front i forhold til deres behandling.

Det hænger i høj grad sammen med den økonomiske afmatning, der har været i perioden, hvilket får patienterne til at søge andre finansieringsmuligheder end deres bank eller lån i boligen.

Der er dog forskellige måder, at håndtere aftalen på. Den er i øvrigt er helt gratis for klinikken at benytte og faktisk er der en lille formidlingsprovision. Samtidig er renterne til patienterne nede i et leje, hvor tandlægen med ro i sind og hjerte kan gøre sine patienter opmærksom på muligheden, da de på ingen måder bliver ”flået” af tårnhøje Årlige Omkostnings Procenter (ÅOP).

En af de klinikker, der har implementeret ordningen som en naturlig del af besøget, er DentaNet medlem Tandlæge Merete Repsdorph. Klinikken ligger i Herlev og i kroner og ører har det betydet, at der over et års tid er blevet formidlet lån for lidt mere end 45.000 kr. – dvs. omsætning af behandlinger, som måske ellers ikke var blevet gennemført.

Vi har spurgt Merete, hvad hendes og teamets erfaringer er med aftalen, og hvordan de bruger den.

Hvad gør I rent praktisk?

Vi nævner som regel aftalen med SparXpres, når snakken kommer ind på økonomi ved ny patientsamtaler og generelt, når vi taler behandlingsoverslag. Det er som regel mig, der tager samtalerne, så det er også naturligt mig, der nævner den.

Desuden er der mulighed for, at patienten selv kan gå hjem og foretage ansøgningen, hvilket de typisk gør samme aften. Jeg har et link liggende på min hjemmeside, så patienterne let kan finde det. Nogen har faktisk også allerede inden deres besøg tjekket på hjemmesiden.

Det lader sig også gøre på klinikken, da der er svar på ansøgningen indenfor et kvarter.

 

Hvad er den typiske reaktion fra patienterne?

Det kommer som så meget andet helt an på, hvordan du præsenterer det. Jeg nævner blot, at vi har den mulighed. Nogen gange spørger patienten selv, om de kan få en afdragsordning, og så er det jo også rart at kunne henvise dem til en ordning, hvor klinikken ikke løber en risiko selv.

 

Ser I nogen ulemper ved ordningen?

Nej, faktisk ikke.

 

Og fordele?

Vi er fri for at lege bank og løbe en risiko for manglende betaling. Desuden er det rart at kunne hjælpe patienten, så de kan få løst deres behandlingsproblemer her og nu, og det ikke risikerer at blive værre. Men ellers ser jeg det egentligt bare som en god måde, at patienten kan finansiere sin behandling på.

 

 

Er klinikken endnu ikke tilmeldt ordningen, ønsker du at vide mere eller vil du gerne have en ny introduktion, så kontakt endelig

Anders T. Nielsen fra SparXpres på tlf: 22 10 24 82

eller læs mere her: SparXpres

 

Over 130 tilmeldt til DentaNet Symposium

DentaNet Symposium 2012 slår rekord i deltagerantal.

Der er her en måneds tid før afholdelse rigtig flot tilslutning til alle 3 programmer for henholdsvis Tandlæger (både fredag og lørdag), Tandplejere (Fredag) og Klinikassistenter (Fredag).

Jeg er rigtig glad for den interesse, der er omkring de sidstnævnte nye tiltag.

Det er stadig muligt at få pladser, hvis du endnu ikke er tilmeldt.

 

Klik på et af programmerne her, hvis du vil se mere.

DentaNet Symposium Tandlæger

DentaNet Symposium Tandplejere

DentaNet Symposium Klinikassistenter

 

Jeg glæder mig til at se både tidligere og nye deltagere også til netværksarrangement og netværksmiddag fredag.