Hjælp udsatte børn i Danmark – uden at du selv skal betale…
Skrevet af Ungdommens Røde Kors til DentaNets medlemmer
DentaNet har indgået et samarbejde med Ungdommens Røde Kors omkring deres vigtigste mærkesag; at hjælpe udsatte børn og unge i Danmark. Vi har 60.000 af dem herhjemme! Vi har valgt at kommunikere dette budskab ud til jer i håb om, at I også vil være med på kampagnen.
Samarbejdet vil dels styrke jeres – og vores – sociale profil og dels appellere til den brede kundemasse. Men vigtigst af alt; det vil give rigtigt mange udsatte børn og unge i Danmark en lysere fremtid.
Helt konkret, så kommer Ungdommens Røde Kors (URK) sidst på året ud med nogle superfede armbånd til både mænd og kvinder. Både design og kvalitet er uovertruffen og kan tilbydes til jeres patienter for kun 40,- kr., så de vil sælge sig selv.
For hvert solgt boks med 25 armbånd er I med til at gøre en stor forskel for ca. 60.000 udsatte danske børn og unge. Boksene (20x10x13cm) placeres de steder, hvor de giver bedst mening for en god dialog med jeres patienter.
I bestiller jeres bokse direkte hos Ungdommens Røde Kors og de sørger for at sende dem til jeres adresse. Det eneste, I skal gøre, er at sætte kasserne på skranken.
Sådan gør I rent praktisk, hvis I vil være med til at støtte op:
En kasse indeholder 25 armbånd a 40,- kr. = 1.000,- kr., som I lægger ud. Når kassen er solgt beholder I de 1.000,- kr., som armbåndene indbringer og de bliver derved omkostningsfri. Hvis I ikke får solgt alle sammen, så er risikoen blot, at I dækker resten ind, hvilket vi håber I selvfølgelig er med på i den gode sags tjeneste.
Kampagnen starter d. 1.december og der er mulighed for genbestillinger, så længe lager haves.
Bestilling af armbånd på telefon 3537 2555 eller mail bestilling på info@urk.dk
Skriv ”armbånd” i emnefeltet og firmanavn, telefon, leveringsadresse, antal kasser og kontaktperson i mailen, tak.
Vi glæder os til at høre fra jer. Husk det bedste her i livet er at hjælpe andre!

