Selvom der umiddelbart er god tid til februar, så er der allerede nu samlet over 100 tilmeldinger til DentaNet Symposium!
Det afholdes fredag og lørdag d. 3.-4. februar 2012 (uge 5) i København.
Udover det sædvanlige stærke program til tandlægerne, har vi i 2012 også sat fokus på, at der om fredagen er særskilte programmer til henholdsvis tandplejere og klinikassistenter. De er meget billigt prissat og fokus er i begge tilfælde: Arbejdsglæde, tillidsskabende omgang med patienterne og værdiskabelse for klinikken som helhed.
Det giver mulighed for at opgradere personalet, samtidig med, at tandlægen alligevel er på kursus. Dermed rives der ikke flere dage ud af kalenderen til efteruddannelse end højst nødvendigt.
…..Ken Harris……………James Russell………….Rob Lynock……………Giano Ricci…….
Som sædvanlig er der også stort netværksarrangement om fredagen ink. Gallamiddag. Talerne deltager som sædvanligt, og det opfordres til, at hele klinikkens team deltager i denne gode mulighed for at møde en masse nye mennesker.
Læs mere om det tandlægefaglige program herunder. De to programmer for tandplejere og klinikassistenter kan ses ved at trykke på linket i menuen til højre.
Om det faglige program
Programmet er af sædvanlig høj kvalitet, og der er igen i år lagt i ovnen til et stærkt behandlingsfagligt program.
Fredag siger vi velkommen til Dr. Ken Harris, der tager turen fra England, hvor han i øjeblikket er en af de mest efterspurgte talere.
Indlægget spænder lige fra de på overfladen nemme, men komplekse behandlinger, til meget omfattende æstetiske behandlinger, og hvordan du succesfuldt behandlingsplanlægger disse fra start til slut.
Lørdag formiddag fortsætter vi i tråd med ”minimal invasive” konceptet med et for mange velkendt ansigt i form af Dr. James Russell fra Straight Talks/Inman Aligner samt et scoop på teknikersiden, Rob Lynock.
James og Rob leverer et fremragende ”tandlæge-i-samarbejde-med-teknikker”-indlæg.
De gennemgår ”Minimal and No-preps Ceramics”, hvor du med meget skånsomme indgreb kan lave nogle fantastiske æstetiske løsninger for patienten.
Lørdag eftermiddag afslutter Dr. Giano Ricci med ”rød kirurgi”.
Med et arsenal af veldokumenterede behandlingstyper guider den rutinerede italiener dig igennem, hvordan du sikrer dig det smukkeste resultat i forhold til gingiva både omkring naturlige tænder og implantater.
Læs mere om indlæggene her til højre og se desuden programmerne for hhv. tandplejere og klinikassistenter.
Deltagergebyrer og tilmelding
Priser er inkl. moms.
Deltagere fra klinikker, der ikke er medlem af DentaNet tillægges 500 kr. på nær ved netværksmiddagen.
Inden 1. december 2011
Tandlæge-Symposium: 7.600,-
Tandplejer-Symposium: 3.400,-
Klinikassistent-Symposium: 1.900,-
Netværksarrangement og Gallamiddag fredag: 1.000,- uanset stilling
Efter 1. december 2011
Tandlæge-Symposium: 9.600,-
Tandplejer-Symposium: 3.900,-
Klinikassistent-Symposium: 2.200,-
Netværksarrangement og Gallamiddag fredag: 1.000,- uanset stilling
Fakturering sker først januar 2012.
Husk endelig netværksmiddagen, hvor talerne som sædvanlig deltager. Prisen er fast 1.000,- uanset, hvornår og hvem der tilmeldes.
Tilmelding til det hele kan foretages her
Jeg glæder mit til at se nye som tidligere deltagere til to dejlige dage i højt fagligt og hyggeligt selskab med masser af networking!
Mange hilsner
Peter






